Nyheder‎ > ‎

Killer Gast med Cry Havoc

indsendt 21. feb. 2013 08.50 af Michael Wilken   [ opdateret 21. feb. 2013 09.27 ]
Egentlig var det min plan at brygge min første udgave af denne Barley Wine med WLP530, men da jeg havde en WLP862 Cry Havoc på lager, som var nær udløbsdatoen, så blev det den i stedet.
Gæren blev startet 2 døgn før brug, 1 rør til 2L urt. Starteren blev tilsat kl 18 tirsdag, og onsdag morgen var der fuld gang i gæringen.
Min Monster Mill roste jeg i høje toner, da jeg brugte den første gang til bryg 27. Derimod havde jeg store problemer med at få den til at trille til bryg 28. Så jeg måtte ty til manualen (den læser man jo først, når alt andet glipper) og fandt derefter ud af, at valserne ikke snurrede frit nok. Det er uhyre vigtigt for møllens evne til at fodre sig selv, at de to frie valser ruller let og ubesværet, og åbenbart havde jeg ved samlingen fået strammet de to gavle lidt skævt om akserne. I hvert fald hjalp det betragteligt, at jeg løsnede de 2 x 4 maskinskruer, der forbinder gavlene til hhv. tragten og bundpladen, og derefter spændte dem igen uden at vride gavlene. Så igen stor ros til møllen (og en balle til mig selv!).
Comments